LaLiga2

Medie: Braithwaite kan skifte til sommer – har to klausuler

Martin Braithwaite har ikke bare én, men to klausuler i sin nuværende kontrakt med Espanyol. Begge vil gøre det muligt for ham at forlade klubben relativt nemt til sommer.

Martin Braithwaite sammen med resten af det danske landshold.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der blev skrevet ikke så lidt om Martin Braithwaites planer om at forlade Espanyol i sommer.

Blandt andet forlod den tidligere FC Barcelona-spiller klubbens træningslejr, fordi han var utilfreds med ikke at blive solgt.

Det er dog snart ved at være et år siden, og alt imens har den 32-årige angriber hamret 20 mål inde i indeværende LaLiga2-sæson.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano skal Espanyol dog nok være påpasselige med at gøre sig for store forhåbninger om endnu en sæson med Martin Braithwaite i angrebet.

I hvert fald har danskeren efter sigende fået indskrevet to forskellige klausuler i sin nuværende kontrakt.

Klausuler, der begge vil gøre det nemt for ham at finde sig en ny klub til sommer.

Ender Espanyol med at rykke op i LaLiga, så kan Martin Braithwaite angiveligt smuttet gratis, når kalender viser juli.

Ender klubben ikke med at rykke op, vil han i stedet kunne købes fri for 600.000 euro. Det svarer til 4,5 millioner kroner.

Espanyol har længe ligget godt med i kampen om en af direkte oprykningspladser, men med kun en enkelt sejr og hele seks gange uafgjort de seneste syv spillerunder, ser det pludseligt ikke så let ud.

Man har nu seks point op til Valladolid på andenplads, der altså sikrer direkte oprykning.

De to klubber mødes i weekenden.

Lykkes det ikke for Martin Braithwaite og co. at sikre sig en direkte oprykningsplads, må man forsøge at klare skærene i playoff-kampene.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P