Bundesligaen

Dortmund-profil om triumf: Ubeskriveligt

Marco Reus var med, da Borussia Dortmund senest spillede Champions League-finale. 11 år senere får offensivspilleren chancen igen.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Marco Reus’ sidste professionelle fodboldkamp bliver på Wembley. I en Champions League-finale.

Det er nok de fleste fodboldspilleres drøm, og der er få, som fortjener det så meget, som den tyske Dortmund-spiller. Reus har også selv svært ved at forstå sit held.

– Ubeskriveligt. Efter mere end 10 år står jeg i en finale med Dortmund igen, siger Reus ifølge The Guardian.

Marco Reus blev sendt på banen efter en lille time for at dæmme op for de problemer, Ousmanne Dembele og Achraf Hakimi gav tyskerne.

– I morgen er der ikke nogen, som stiller spørgsmål ved den måde, vi vandt på. Det, som tæller, er at Borussia Dortmund er i Champions League-finalen.

– Der var ingen, som forventede det her. Det er bare fantastisk, siger han.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P