
Bekræftet: B.93 forlænger med keeper
Københavner-klubben holder på deres 29-årige målmand Aris Vaporakis en sæson mere.

Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix.
Kontrakten udløber egentlig til juli, men B.93 og Aris Vaporakis er blevet enige om at forlænge aftalen et år mere.
Det bekræfter NordicBet Liga-klubben på sin hjemmeside onsdag morgen. Og her fortæller sportsdirektøren i klubben, at de er glade for den nye aftale.
– Aris er en dygtig målmand, som havde afgørende hænder med i oprykningen sidste forår og har i efteråret vist, at han også kan være kampafgørende for os i 1. division, siger han.