Premier League

Tidligere Brøndby-træner: United er gået tilbage

Erik ten Hag fik en lovende United-start, mener Rene Meulensteen. Men takterne er ikke fortsat, og det bekymrer den tidligere Brøndby-træner.

Erik ten Hag på sidelinjen for Manchester United.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Brøndby IF var en døende patient. Sådan sagde Rene Meulensteen efter sin tid som træner i Vestegns-klubben.

Et lignende label kan hollænderen også sætte på en af sine andre tidligere arbejdsgivere, Manchester United under ledelse af Erik ten Hag.

Ifølge Meulensteen tager det for en træner normalvis 18 måneder i en ny klub at få spillere med ombord på de nye idéer. Det er bare ikke sket for Erik ten Hag.

Faktisk mener Meulensteen, at det er gået modsat for sin landsmand.

– Erik ten Hag har været der i mere end 18 måneder. Og efter en fornuftig sæson sidste år, skulle det være i år, de virkelig bevægede sig frem.

– Men problemet er, at de har bevæget sig tilbage, siger han til BBC Radio.

Historisk dårlige United: Ikke sket siden 1989-90

Meulensteens 18 måneders-regel handler blandt andet om, at den givne træner på det tidspunkt har en gruppe af spillere, som han gerne vil have.

– Efter den tid ved du, hvad du vil have fra dine spillere, og de ved, hvad forventningerne er. Og så får du kontinuerlige resultater og præstationer.

– Det er ikke sket, og det er bekymrende, når de her spillere var udset til at være dem, som skulle forme klubbens fremtid, siger den 60-årige hollænder.

Manchester United tabte mandag aften med hele 4-0 til Crystal Palace på udebane. Klubbens sæson bevæger sig mere og mere mod en lille katastrofe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P