Premier League

Dansk hæder: Fyrtårn på PL-eksperts ‘Rundens hold’

Joachim Andersen gjorde sig positivt bemærket, da han og resten af Crystal Palace-mandskabet mandag aften hang Manchester United til tørre med cifrene 4-0.

Joachim Andersen og Rasmus Højlund er i intens duel i kampen mellem Crystal Palace og Manchester United.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter kampen mellem Crystal Palace og Manchester United, har en af BBC’s fodboldeksperter Garth Crooks inkluderet en dansker i sit bud på rundens hold i Premier League.

Og ganske forventeligt er der hverken tale om Rasmus Højlund eller Christian Eriksen, der begge var reduceret til statister i Palaces 4-0 ydmygelse af De Røde Djævle.

I stedet er der tale om Palace-generalen Joachim Andersen, der dominerede i det bagerste geled i den altoverskyggende triumf.

Palace har været ganske imponerende under Oliver Glasner, der overtog roret fra Roy Hodgson tilbage i februar.

Siden har Palace spillet 11 Premier League-kampe, hvor det er blevet til fem sejre, tre uafgjorte og tre nederlag.

Dermed har klubben, der længe lignede et mandskab, som ville tage part bundstriden, endegyldigt sikret sin eksistens i den bedste engelske række til næsten sæson.

Aktuelt har Palace spillet sig op på fjortendepladsen i Premier League, hvor ‘The Eagles’ blot har et point op til Fulham.

Hele Garth Crooks bud på ‘rundens hold’ bestod af følgende spillere.

David Raya (Arsenal)

Joachim Andersen (Crystal Palace)

Willy Boly (Nottingham Forest)

Thiago Silva (Chelsea)

Martin Ødegaard (Arsenal)

Declan Rice (Arsenal)

Harvey Elliott (Liverpool)

Cole Palmer (Chelsea)

Erling Haaland (Manchester City)

Callum Hudson-Odoi (Nottingham Forest)

Nicolas Jackson (Chelsea)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P