2. Division

Ny formand i EfB: Skal have klubben i balance

Esbjerg fB har fået ny bestyrelse i kølvandet på sidste uges rekonstruktion, og der er nok at tage fat på, lyder det fra klubbens nye formand.

Esbjergs Strunck med bolden mod Aarhus Fremad i 2. Division
Foto: FotoTrine

Tre års amerikansk ejerskab fik sin ende i fredags i 2. Divisionsklubben Esbjerg fB.

Ud er røget Esbjerg Investments Limited med Paul Conway i spidsen og ind er kommet lokale kræfter. Det har betydet en stor ændring i bestyrelsen i eliteafdelingen, EfB Elite A/S.

Den nye formand i selskabet hedder Flemming Enevoldsen, og han starter nu arbejdet med at fremtidssikre klubben. Det fortæller han i en pressemeddelelse mandag.

– Jeg er sikker på, at rigtigt mange EfB-fans er spændte på at høre mere om planerne for EfB i den kommende tid. Jeg glæder mig sammen med den nye bestyrelse og ledelse og medarbejdere, til at sætte gang i arbejdet med at få EfB tilbage på ret køl, udtaler bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen til klubbens hjemmeside.

Sideløbende med sagen i skifteretten i Esbjerg har klubben arbejdet på at kunne forny sin licens hos DBU. Det har krævet et konkret overblik over klubbens økonomi, og det er først kommet med fredagens afgørelse. Det mærker også formanden.

– Der forestår en opgave med at få tegnet kontrakter, sikre en licens til divisionsfodbold og skabe ro omkring det sportslige setup i klubben. Det er helt afgørende, at spillertruppen får ro til at tænke på fodbold, så vi kan sikre oprykningen til 1. division.

– Ligeledes skal vi have skabt arbejdsro for ledelse og medarbejdere. Jeg er imponeret over, at de alle har holdt skruen i vandet i en længere, urolig periode, hvor der har været tvivl om fremtiden. Bestyrelsen vil derfor som det første få skabt en tæt dialog med medarbejderne omkring prioritering af de mange opgaver. 

Esbjerg fB tabte fredag aften til Nykøbing FC i 2. Division, men klubben har alligevel kurs mod oprykning til NordicBet Ligaen.

– Vi har selvfølgelig fokus på det sportslige setup. Og som de seneste måneder har vist, så er der behov for at bestyrelsen får detaljeret indsigt i økonomi, sponsoraftaler, organisation m.m., så vi kan få et EfB i balance, slutter Enevoldsen.

Jublende Esbjerg-borgmester: Turbulent og skandaløst

Den nye bestyrelses i EfB Elite A/S består foruden Flemming Enevoldsen af Kenneth Hagelskjær, Sørensen Andersen og Søren Copsø.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P