O’Riley bliver ved – mål og assist i ny Celtic-sejr
Danske Matt O’Riley er ikke til at stoppe i denne sæson. Lørdag noterede han sig både for et oplæg og en scoring.
Matt O’Riley har gang i en flot sæson.
Det har givet ham en plads på årets hold i Skotland, ligesom han senest blev nomineret til årets spiller.
Den flotte hæder til trods, så har den danske landsholdsspiller ikke trukket håndbremsen.
Således var han involveret i to scoringer, da Celtic lørdag sejrede sikkert med 3-0 over Hearts.
Første gang med Matt O’Riley direkte involveret i et mål var i det 21. minut, da han assisterede til Kyogo Furuhashi, der allerede her scorede sit andet mål i kampen.
Den tredje og sidste scoring faldt i det 87. minut, da O’Riley tog sig af et straffespark.
Foruden at pynte på sine egne stats var Matt O’Riley også med til at sikre en vigtig sejr for Celtic.
Man har således nu seks point ned til ærkerivalen Rangers, der dog har spillet en kamp færre.
Den danske midtbanedynamo er nu oppe på 14 mål og 12 assists i den skotske liga i denne sæon.