Köln kan mærke kulden – nedrykning nærmer sig
FC Köln fik hentet et enkelt point lørdag, men det er næppe nok. Det begynder for alvor at se svært ud for den nedrykningstruede klub.
Det lugter mere og mere af nedrykning i Köln.
Godt nok blev det lørdag til et enkelt point hjemme mod Freiburg, men det hjælper ikke det store.
Kampen endte 0-0, og Köln har derfor nu fire point op til Mainz 05 med to kampe tilbage af Bundesligaen.
Bo Henriksens Mainz-mandskab har tre kampe til at hente point i.
Köln ligger aktuelt næstsidst i Bundesligaen, hvilket er ensbetydende med direkte nedrykning.
Formår man at hente Mainz, vil man skulle ud i en kamp om overlevelse mod tredjepladsen fra 2. Bundesligaen.
Skal man sikre sig overlevelsen endegyldigt i Köln, så skal man have en stor portion held med sig.
Man kan nemlig maksimalt nå á point med Bochum på 15. pladsen. Det kræver dog, at Köln vinder begge sine kampe, samtidig med at Mainz maksimalt henter to point og Bochum ikke henter flere point.
Og så er der selvfølgelig også en målscore, der skal tages højde for.
Alt i alt ligner det altså nu, at Köln skal en tur ned i den næstbedste tyske række, mens Bo Henriksen og resten af Mainz som minimum får muligheden for at overleve gennem en playoff-kamp.