Bundesligaen

Medie: Mourinho har afvist flere klubber – vil kun én

I kølvandet på Ralf Rangnicks afvisning af Bayern München-jobbet har det tyske medie Bild nu afsløret, at José Mourinho har afvist flere klubber, da han venter på, at den sydtyske storklub ringer.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

José Mourinho er stadig ledig.

Den flamboyante portugiser fik sparket i Roma i januar, og siden har han været væk fra fodbolden.

Det er til trods for, at flere klubber angiveligt har fået telefonen til at bimle og bamle, men det er der en helt særlig grund til – Mourinho venter nemlig på et helt særligt opkald.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge BILD vil den tidligere Manchester United-træner nemlig allerhelst til Bayern München, men den Bundesliga-giganten er ikke helt lige så varm på ideen.

Mediet hævder nemlig at vide, at man i Bayern tvivler på, at portugiseren er den rette mand til det varme sæde.

Det bunder i, at klubben ikke er særligt store tilhængere af Mourinhos defensive stil og ego.

Dog kan det være, at Bayern München snart må have fat i ham, da klubben igen er blevet afvist af en trænerkandidat.

Rangnick afviser Bayern München-jobbet

Det portugisiske trænerkoryfæ blev i januar fyret fra sin tjans i AS Roma, hvor han ellers havde ført klubben til Europa League-finalen i sidste sæson.

Sæsonen før det lykkedes det dog at vinde en europæisk turnering, da Mourinho og co. vandt den allerførste udgave af Conference League.

I samme ombæring blev José Mourinho den første træner til at vinde Champions League, Europa League og Conference League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P