Dommen er faldet: Esbjerg er tilbage på lokale hænder
Esbjerg fB er tilbage på lokale hænder. Det er konklusionen fredag i skifteretten, hvor klubbens kreditorer har stemt for den rekonstruktionsplan, som EfB Ejendom har præsenteret.
Efter tre år med amerikansk ejerskab er 2. Divisionsklubben Esbjerg fB tilbage på lokale hænder.
Det står klart fredag, hvor langt størstedelen af klubbens kreditorer har stemt for rekonstruktionsplanen fremlagt af EfB Ejendom.
Afstemningens resultat blev efterfølgende stadfæstet af dommeren, hvorfor de amerikanske ejere nu er fortid, og traditionsklubben igen er tilbage på lokale hænder.
Det skriver Jyske Vestkysten fredag.
Den hidtidige ejer, Esbjerg Investments Limited, med Paul Conway i spidsen, har valgt at kære mod hele rekonstruktionen, og derfor skal Landsretten træffe afgørelsen, skriver Bold.
Dagens afgørelse betyder også, at Esbjerg ikke går konkurs, som ellers var en af de faretruende konsekvenser, hvis ikke kreditorerne kunne stemme for en rekonstruktionsplan. Det havde sendt Esbjerg i Danmarksserien.
Lettet EfB-boss: Alle har higet efter afklaringEsbjerg spiller fredag aften på udebane mod Nykøbing FC.