PL-klub sikre på Champions League næste sæson
Med Chelseas sejr over Tottenham blev det slået fast, at Liverpool er kvalificeret til næste sæsons Champions League.
Liverpool skal spille Champions League i næste sæson.
Det sikrede Chelsea torsdag aften, da klubben sejrede 2-0 mod Tottenham på Stamford Bridge.
Sejren betyder nemlig, at det ikke er matematisk muligt for Spurs at hente Liverpool i tabellen. De to andre hold, der er sikre på Champions League i den kommende sæson er Arsenal og Manchester City.
Tottenhams egne Champions League-drømme tog ligeledes noget af et knæk i nederlaget til Chelsea, eftersom man nu har syv point op til Aston Villa på fjerdepladsen.