Premier League

Så meget betaler Premier League-klubberne i løn

En opgørelse over Premier League-klubbernes forskellige lønningsbudgetter har set dagens lys. Her er det helt tydeligt, at løn og resultater ikke kan sammenlignes én til én.

Rasmus Højlund jubler med sine holdkammerater i Manchester United.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der arbejdes lige nu på at lave et forbrugsloft for klubberne i Premier League.

Her vil der blive sat et maksimum på klubbernes forbrug indenfor agenthonorar, transfers og ikke mindst spillerlønninger.

I den forbindelse kan man nu se en opgørelse over, hvor meget de forskellige klubber aktuelt betaler sine spillere i løn.

Her fremgår det blandt andet, at Manchester United er den Premier League-klub, der lige nu bruger flest penge på at betale sine spillere.

Det til trods, så er det ikke blevet til mere end en sjetteplads i Premier League, hvor der blot resterer få runder tilbage.

Omvendt ser Manchester City og Arsenal ud til at få bedre valuta for sine høje lønninger, da de indtager listen som henholdsvis nummer to og nummer tre. Meget tyder på, at mesterskabet ender hos en af dem.

På lønningslistens fjerdeplads finder man Chelsea, der i stil med Manchester United ikke får nok for pengene. I Premier League er det nemlig aktuelt kun blevet til en niendeplads for den blå London-klub.

I den modsatte ende af skalaen ser lønningslisten ud til at gå mere eller mindre hånd i hånd med pointhøsten.

De tre klubber under nedrykningsstregen, Luton, Burnley og Sheffield United, er således også dem, der betaler mindst i løn.

Se hele listen nedenfor:

List over Premier League-klubbernes lønninger per uge:

1. Manchester United – £3.821.000
2. Manchester City – £3.705.000
3. Arsenal – £3.298.000
4. Chelsea – £2.978.000
5. Liverpool – £2.670.000
6. Aston Villa – £2.135.000
7. Tottenham – £2.130.000
8. West Ham – £1.833.000
9. Newcastle – £1.638.000
10. Everton – £1.524.000
11. Crystal Palace – £1.408.000
12. Fulham – £1.288.000
13. Nottingham Forest – £1.283.000
14. Brighton – £1.165.000
15. Bournemouth – 973.000
16. Brentford – £836.000
17. Wolverhampton – £830.000
18. Burnley – £707.000
19. Sheffield United – £674.000
20. Luton Town – £469.000

Manchester Uniteds lønninger i danske kroner:

33,3 millioner kroner om ugen – 1,73 milliarder om året

Luton Towns lønninger i danske kroner:

4,09 millioner kroner om ugen – 213 millioner kroner om året

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P