Medie: PL-giganter kæmper om 18-årig stjerne
Flere af Premier Leagues største klubber holder godt øje, når Besiktas er i aktion, da klubben råder over et enormt talent.
Besiktas‘ 18-årige ‘wonderkid’ Semih Kilicsoy er en ombejlet herre.
Trods sin unge alder er den tyrkiske angriber nemlig en fast bestanddel af klubbens førsteholdstrup.
Det har angiveligt pirret nogle af Premier Leagues største klubber, som nu meldes interesserede i den unge tyrker.
Ifølge mediet Caught Offside er Arsenal, Tottenham og West Ham alle ude efter det 18-årige stortalent.
Mediet menes også at vide, at det vil koste i omegnen af 30 millioner euro, hvis en aftale skal indgås – det svarer til cirka 220 millioner kroner.
På trods af at Semih Kilicsoy blot er 18 år, så fik han allerede sin professionelle debut i sidste sæson.
Det er dog først i den indeværende sæson, at han har brudt igennem
Her er det nemlig blevet til ti scoringer og to oplæg i 20 optrædener i den tyrkiske Süper Lig.