Vejle politianmelder trusler og racisme imod Denis Kolinger
Vejle har onsdag formiddag offentliggjort, at klubben har politianmeldt hadefulde beskeder og trusler rettet imod Denis Kolinger.

Efter Superliga-kampen imellem Vejle og Lyngby har Denis Kolinger modtaget voldsomme beskeder i sin indbakke.
Beskederne har været af så voldsom karakter, at Vejle Boldklub har valgt at politianmelde afsenderen.
På sin egen hjemmeside uddyber klubben hændelsen og skriver:
- Fodbold er følelser, og i debatten skal der være højt til loftet. Men der er en grænse, og den grænse trækker Vejle Boldklub og en samlet spillertrup her.

- Beskederne er af sådan en karakter, at Vejle Boldklub valgte at politianmelde vedkommende for både racisme, trusler og opfordringer til vold.
- Angreb og trusler af den slags, som er tilfældet her, er ikke alene uacceptable, men udgør i Vejle Boldklubs opfattelse også en lovovertrædelse.
- Uanfægtet af sportslige resultater og præstation, og uanset udfaldet af politianmeldelsen, overskrider beskedernes den adfærd, Vejle Boldklub vil acceptere.
I kampen mod Lyngby kom den kroatiske Vejle-stopper i fokus, da han var umådeligt tæt på at få sit andet gule kort i kampen.
Du kan se hændelsen, som bragte Kolinger i rampelyset lige her.
Vejle Boldklub













