Spillerforeningen bekræfter: Helsingør har tre dage
Onsdag er det kommet frem, at NordicBet Liga-klubben FC Helsingør ikke har betalt løn til sine spillere. Derfor planlægger Spillerforeningen nu et påkrav mod klubben – og det kan få alvorlige konsekvenser for FC Helsingør.
En forsinket investorindbetaling har sat rod i maskineriet i FC Helsingør.
Den danske NordicBet Liga-klub har ikke udbetalt løn til sine spillere i går mandag, og derfor holdte klubben møde med Spillerforeningen tirsdag morgen.
Det meddeler FC Helsingør tirsdag morgen på sin hjemmeside, og skriver selv, at spillerne trænede tirsdag. Men det kan være forbi, hvis ikke Helsingør får betalt den manglende lønnen i en fart.
Det meddeler Spillerforeningens vicedirektør, Allan Reese.
– Der er ikke så meget at fortælle ud over, at spillerne ikke har fået løn i går (mandag, red.), og vi derfor forbereder påkravsskrivelse, der giver klubben yderligere tre dage til at betale løn, skriver Reese i en sms til campo.dk.
Og falder lønnen ikke inden torsdag, kan det få store konsekvenser for NordicBet Ligaens sidsteplads.
– I modsat fald kan spillerne ophæve deres kontrakter, lyder det fra Reese.
Campo.dk har forsøgt at få en kommentar fra FC Helsingør. Klubben skriver selv på sin hjemmeside, at klubben arbejder på at finde en løsning, som sikrer udbetaling inden fristen udløber.