Så er den sikker: Tilbage i Serie A efter flere års fravær
Årets første oprykker til Serie A blev fundet onsdag aften, da Parma spillede uafgjort med Bari.
Det står klart, efter det onsdag aften blev til et enkelt point ude mod Bari, der kæmper for overlevelse i den næstbedste italienske række.
Ange-Yoan Bonny scorede Parmas eneste mål kort inde i anden halvleg, mens Valerio Di Cesare med sin udligning i det 68. minut fik gjort det spændende igen.
At Parma kun skulle bruge et enkelt point for at sikre oprykningen skyldes en kamp tidligere på dagen.
Her tabte Venezia 3-2 ude mod Catanzaro, hvorfor Parma pludseligt stod med en uventet matchbold.
Parma har ikke spillet med i Serie A siden 2020/21-sæsonen, hvor man rykkede ned som nummer sjok.
Der resterer fortsat to runder af Serie B, og med Venezias nederlag tidligere onsdag er det nu Como, der ligger lunt i svinget til at tage sig af den sidste direkte oprykningsplads.