Premier League

United-stjerne om muligt exit: Ikke det niveau jeg håbede på

Manchester United har haft en svær sæson, men næste sæson kan blive endnu sværere, hvis klubbens altoverskyggende stjerne forlader klubben efter EM.

Bruno Fernandes, Rasmus Højlund, Aaron Wan-Bissaka og Kobbie Mainoo fejrer Fernandes' scoring i Premier League-kampen mellem Manchester United og Burnley.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds kaptajn vil overveje sin fremtid efter EM.

Bruno Fernandes har været en af klubbens bærende kræfter lige siden han kom til fra Sporting i 2020.

I et interview med DAZNPortugal har den 29-årige portugiser kryptisk fortalt, at han først vil overveje sin fremtid i Premier League efter EM.

Bruno Fernandes, Rasmus Højlund, Aaron Wan-Bissaka og Kobbie Mainoo fejrer Fernandes' scoring i Premier League-kampen mellem Manchester United og Burnley.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

– Selvfølgelig afhænger det ikke kun af mig, gør det? En spiller skal altid have lyst til at blive, men på samme tid er der nogen, der skal ønske, at han vil blive. I øjeblikket føler jeg, at det er tilfældet på begge sider.

– Jeg tænker ikke så meget på fremtiden ikke mindst fordi, at vi ikke har været på det niveau, jeg havde håbet på – både individuelt og kollektivt.

– Vi kan stadig vinde FA Cuppen. Derefter venter der et meget vigtigt EM.

– Hvis jeg skal være helt ærlig: Hvis jeg skal overveje ikke at fortsætte i Premier LEague, så bliver det først efter EM, for der er intet, der får lov til at fjerne mit fokus fra FA Cup-finalen og EM. Der er ikke noget, der er vigtigere end det lige nu, lyder det fra Bruno Fernandes til DAZN.

Siden United-anføreren meldte sin ankomst i Manchester er det blevet til 230 kampe, hvor portugiseren har kvitteret med 79 scoringer og 64 oplæg.

Bruno Fernandes har kontrakt med De Røde Djævle indtil 2026.

Bruno Fernandes om rygtet landsmand: Han er klar

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P