Premier League

United-profil slog i græsset: Jeg var vred

Scott McTominay var kun lige kommet på banen for United, før han slog knæet og tydeligvis havde ondt. Skotten blev efterfølgende skiftet ud.

Foto: REUTERS/Molly Darlington

Scott McTominay blev skiftet ind. Og 25 minutter senere ud igen.

Skotten slog knæet efter en nærkamp i Burnleys felt, og han havde tydeligvis ondt. Det lignede ikke gode nyheder, men ifølge Manchester Uniteds midtbanespiller er det ikke så slemt, som han også selv først troede.

– Jeg gled og faldt akavet ned på knæet. Ligesom i kampen mod Chelsea. Det er ikke alvorligt, men jeg fik et vrid, og jeg blev vred og ked af det, skriver han på sine sociale medier.

Ud fra reaktionen er der flere, som har spekuleret i, at resten af sæsonen kan være slut. Og endda også sommerens EM-slutrunde. Men det afviser McTominay.

– Jeg håber på at være tilbage på banen meget snart og hjælpe så meget, jeg kan, skriver han.

McTominay blev sendt på banen for at være med til at sikre United end sejr mod Burnley. I stedet kunne han se udeholdet udligne på et sent straffespark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P