Championship

Ipswich er der næsten – nu stinker det af Premier League

Ipswich tog tirsdag aften et gigantisk skridt mod oprykning, da Coventry blev besejret.

Ipswich-spillerne fejrer en scoring.
Foto: Andrew Couldridge/Action Images/Ritzau Scanpix

Ipswich er snublende tæt på at rykke op i Premier League.

Således blev det tirsdag aften til en 1-2-sejr over Coventry.

Med sejren har Coventry nu et forspring på tre point ned til Leeds på tredjepladsen i Championship, hvor der blot resterer en enkelt spillerunde.

Sejren blev grundlagt allerede i det 8. minut, da Kieffer Moore gjorde det til 0-1.

Med lidt mere end en time spillet fik Coventry dog udlignet, men Ipswich lod sig ikke slå ud af kurs.

Således gik der kun fem minutter fra hjemmeholdets udligning, før australske Cameron Burgess scorede kampens sidste mål til 1-2.

Danske Victor Torp var ikke med for Coventry, da han døjer med sygdom.

Ipswich kan nu nøjes med blot et enkelt point i den sidste spillerunde, hvor man møder Huddersfield, der mere eller mindre er sikret nedrykning, på hjemmebane.

Der er dog ikke råd til at snuble i den sidste spillerunde for Premier League-bejleren, da et nederlag kombineret med en sejr til Leeds vil sende sidstnævnte direkte op i den bedste engelske række. Leeds har således en bedre målscore en Ipswich.

Fuldfører The Tractor Boys missionen, vil det være første gang siden 2001/02-sæsonen, at Ipswich befinder sig i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P