
Officielt: Nigeria har ny landstræner på plads
Mandag aften har det nigerianske fodboldforbund offentliggjort, at Finidi George overtager tøjlerne som landstræner.

Foto: Luc Gnago/Reuters/Ritzau Scanpix
Super Eagles har en ny cheftræner på plads.
Finidi George bliver arvtageren til Jose Peseiro, som førte landet til AFCON-finalen, som Elfenbenskysten endte med at vinde.
Den nyansatte landstræner var Peseiros assistent, og da portugiserens kontrakt med Nigeria ikke blev forlænget, stod George klar til at tage over.

Finidi George har en fortid i hollandsk fodbold, hvor han tørnede ud for Ajax og var med til at vinde Champions League i 1995.
Derudover har den tidligere højrekant også vundet AFCON med Nigeria som spiller.
Den første opgave for Finidi George bliver VM-kvalifikationskampene imod Sydafrika og Benin, som venter i juni.