Medie: Real Madrid-dansker har fundet ny klub
Den danske landsholdsspiller Sofie Svava har efter sigende valgt at forlade Real Madrid denne sommer. Hun har allerede underskrevet en aftale med sin nye klub.
Få danske fodboldspillere har været forbi Real Madrid i karrieren.
Sofie Svava hører dog til blandt dem, der har – men snart er hun fortid i klubben.
I hvert fald skriver fodboldjournalisten Ben Jacobs til sine mange følgere på det sociale medie X, at den 23-årige back har fundet sig en ny klub.
Faktisk skulle hun allerede være så langt i processen, at hun har skrevet under på en aftale med sin nye klub.
Ben Jacobs afslører ikke hvilken klub, der er tale om. Han skriver dog, at det er en klub udenfor Spanien.
Samtidig skulle der være tale om en topklub i Europa.
Det forlyder videre, at Real Madrid forsøgte at forlænge aftalen med Sofie Svava, der i stedet smutter ved kontraktudløb til sommer.
Klubberne Manchester City, Lyon, Roma, Utah Royals og Portland Thorns alle har forhørt sig omkring hendes situation tidligere.
Sofia Svava skiftede til Real Madrid fra Wolfsburg i begyndelsen af 2022.