Skotsk Fodbold

Matt O’Rileys flotte sæson: Bedre sted mentalt

Celtic-danskeren har haft en forrygende sæson i Skotland, hvor han er blevet nomineret til en flot pris. Selv fortæller han, at han står et bedre sted mentalt.

Matt O'Riley efter kampen mod Aberdeen.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Det går ret godt.

Matt O’Riley har i denne sæson fået debut for det danske A-landshold og samtidig udmærket sig som en vaskeægte profil i Celtic, der har sat kursen mod både mesterskabet og den skotske pokalturnering.

Den dynamiske midtbanespiller har i alt bidraget med 13 mål og 11 assists i ligaen, og så er han også blevet nomineret til årets spiller i skotsk fodbold af den skotske spillerforening.

Det må selvsagt siges at være mere end godkendt for den 23-årige landsholdsspiller.

Selv erkender han da også, at han er et godt sted i sin karriere.

– Jeg er stolt over at være her (være nomineret, red.). Det var ikke noget, som jeg havde som et mål, da sæsonen gik i gang, men jeg gør selvfølgelig de rigtige ting, så det er ret fedt.

– Jeg er et meget bedre sted mentalt. Jeg spiller regelmæssigt hele kampe hver uge, hvilket jeg føler mig heldig over at gøre. Manageren har meget tillid til mig, så jeg skylder ham en masse, for uden spilletid ville jeg ikke være her, siger han til Celtics egen hjemmeside.

Foruden Matt O’Riley er også Hearts’ Lawrence Shankland samt Rangers-profilerne Jack Butland og James Tavernier nomineret til hædersprisen.

Matt O’Riley kom til Celtic fra MK Dons i vinteren 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P