Champions League

Madrid-stjerne inden brag: Bayern fortjener respekt

Tirsdag går det løs i dette års Champions League-semifinaler. Forud for kampen fortæller Real Madrids Federico Valverde, at respekten for Bayern München er stor.

Frederico Valverde på Real madrids pressemøde inden kampen mod Bayern München i Champions League.
Foto: Michaela Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid fik med nød og næppe ekspederet Manchester City ud af dette års Champions League.

Tirsdag venter første møde så mod endnu en europæisk gigant, når Bayern München byder op til dans i den prestigefulde turnerings semifinaler.

Forud for kampen hersker der ingen tvivl om, at man i Real Madrid har respekt for sin kommende modstander.

– Alle modstandere er stærke i denne turnering.

– De fortjener alle respekt – især Bayern München, der har vundet mange titler. Det er et hold, som altid er klar til at give alt, siger Real Madrids Federico Valverde på et pressemøde mandag.

Bayern München har fundet vej til semifinalerne efter en samlet sejr over Arsenal.

Tirsdagens brag mellem Real Madrid og Bayern München fløjtes i gang i Tyskland klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P