Frustreret AGF’er: Vi skal nok få fikset kroppen
I kampen mod FCK måtte Mikkel Duelund endnu engang forlade banen med en skade. Det skete bare 13 minutter efter at han blev skiftet ind.
Mikkel Duelund er frustreret over endnu en skade.
Men AGF-spilleren vil ikke give op efter endnu en dårlig oplevelse i kampen mod FCK. Det skriver han på Instagram.
– Jeg forstår alles frustration. Min er ligeså stor. Men jeg giver ikke op, og jeg beder jer om det samme. Vi skal nok fikse den krop her, skriver han.
Mikkel Duelund fik bare små 13 minutter på banen mod FCK søndag aften. Men et nyt uheld for offensivspilleren indtraf, da han vred om på sin ankel og måtte forlade banen derefter.
I efteråret var AGF-profilen også ude med en ankel skade. Dengang var Duelund ukampdygtig i otte kampe. Det er i alt blevet til i alt 16 Superliga-kampe i den her sæson.
Campo.dk har været i kontakt med AGF for en opfølgende kommentar. Det er endnu ikke muligt.