‘TK’ og ‘VK’ deler i jævnbyrdig opvisning
Søndag eftermiddag krydsede Thomas ‘TK’ Kristensen og Victor ‘VK’ Kristiansen klinger i Serie A, hvor de tidligere Superliga-talenter måtte dele i porten.
Thomas ‘TK’ Kristensen debutsæson er ikke gået helt, som den 22-årige stopper kunne have håbet.
Udinese er nemlig en del af nedrykningskampen, og søndag blev en plads over stregen forpurret af Bologna.
Den tidligere AGF’er spillede fuldtid i klubbens 1-1-deler imod Victor ‘VK’ Kristiansen, hvor Bologna ellers spillede en halv time i undertal, og det samme gjorde den tidligere FCK’er.
Kort før pausen faldt Udineses første og eneste mål, da den argentinske midtbanespiller Martin Payero lukrerede på et boldtab af Bolognas Remo Freuler.
I anden halvleg fik ‘TK’ og co. en hjælpende hånd med på vejen, da Bolognas hollandske stopper Sam Beukema fik to gule kort inden for ti minutter.
Det var Bolognas belgiske AC Milan-lejesvend, Alexis Saelemaekers fløjtende ligeglad med.
Den 24-årige kantspiller sendte bolden ind i Udinese-feltet på et frispark fra en tæt på umulig vinkel, og det lignede mere et indlæg end et skud på mål.
Ikke desto mindre var det nok til at overliste Maduka Okoye i Udinese-målet, som ikke så for skarp ud ved scoringen.
Således er Bologna fortsat under stregen, hvor ‘TK’ og Udinese nu har to point op til Frosinone efter det ene point.
For ‘VK’ og Bologna betyder det uafgjorte resultat, at klubben fortsat ligger på fjerdepladsen, og glipper tredjepladsen.
Med en sejr havde den tidligere FCK’er og co. nemlig overhalet Juventus og sat sig på podiet.