Medie: PL-klub får snart svar på appel imod pointstraf
Premier League har delt pointstraf ud i denne sæson, hvor både Nottingham Forest og Everton er blevet ramt – nu falder der snart en afgørelse på Forests appel.
Nottingham Forest har fået fratrukket fire point i Premier League-tabellen.
Det skete efter brud på Premier Leagues reglement om ‘profit and sustainability’.
Sidenhen appellerede klubben beslutningen i håb om at få reduceret straffen – og nu falder der snart en afgørelse i sagen.
Ifølge det britiske medie Telegraph, så kan klubben forvente svar i de kommende dage.
Mediet melder, at Premier League vil udstede en officiel udmelding.
– Vi venter alle på den beslutning, vi håber, at det kommer snart, så vi kan forholde os til virkeligheden. Vi ved ikke helt præcist, hvor mange point vi har: om det er 26, 28 eller 30. Vi må vente og se.
– Det er kommer til at gøre en kæmpe forskel. Ikke bare for os, men for hele ligaen, lyder det fra Nottingham Forests manager, Nuno Espirito Santo ifølge Telegraph.
I skrivende stund er Nottingham Forest ét enkelt point over stregen, hvorfor en reduktion af straffen vil være ganske belejlig.
Du kan se hele stillingen i Premier League lige her.