Dansk assist og selvmål i Malmös nedsabling af AIK
Malmö FF ligner ikke et hold, der har lyst til skabe spændingen om det svenske mesterskab i denne sæson. Søndag gik det ud over ubesejrede AIK.
Det var de to ubesejrede Allsvenskan-mandskaber, der søndag mødtes Eleda Stadion i Malmö.
Her tog Malmö FF imod Stockholm-klubben AIK, og de forsvarende mestre fra Skåne sendte hovedstadsklubben hjem med en øretæve på hele 5-0.
Jens Stryger Larsen leverede en assist til Malmös åbningsmål af Erik Botheim, inden Isaac Kiese Thelin gjorde det til 2-0. AIK-danskeren Benjamin Tiedemann gjorde det til 3-0 med et selvmål før pausen.
I anden halvleg lukkede og slukkede Sebastian Nanasi og Isaac Kiese Thelin kampen med scoringer til 4-0 og 5-0.
Med sejren har Malmö efter seks kampe fortsat til gode at tabe i denne sæson, hvor deres målscore nu lyder på 18-1.