Jupiler Pro League

Anderlecht dummede sig i Brügge i smider førsteplads

Det er bare fire dage siden, at Anderlecht kørte Cercle Brugge over på hjemmebane, men søndag viste Cercle sig stærkere hjemme i Brügge.

Anderlechts Ludwig Augustinsson i duel med Cercle Brugge-spiller.
Foto: Laurie Dieffembacq/AFP/Ritzau Scanpix

Club Brugge lagde tidligere søndag pres på Anderlecht, og danskerklubben stod ikke for det.

Efter Club Brugges 3-0-sejr over Genk var Anderlecht tvunget til sejr på udebane mod Cercle Brugge, som de så sent som i onsdags slog med 3-0 hjemme i Bruxelles, men søndag var der markant mere modstand i Cercle.

Anderlecht var uden både Kasper Schmeichel og Anders Dreyer, der begge sidder ude med skader, og derfor var det kun Thomas Delaney og Kasper Dolberg, der startede for Les Mauve, mens Mads Kikkenborg tog plads på udskiftningsbænken.

Herfra kunne han se unge Mario Stroeykens give Anderlecht en drømmestart efter 11 minutters spil, men fuldstændig fortjent fik Cercle Brugge kort efter pausen udlignet til 1-1.

Selvom Francis Amuzu fik bolden i mål i kampens overtid, så blev det ikke til tre point, da målet blev annulleret for offside. Dermed formår Anderlecht ikke at generobre førstepladsen fra Club Brugge, som med en 11 mål bedre målscore går ind til sæsonens sidste fire ligakampe med det snævreste forspring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P