Premier League

United overvejer at sælge stjerne i stor trup-udrensning

Manchester United overvejer angiveligt at sælge en af holdets stjerne gennem mange år på grund af Financial Fair Play-regler. Det samme gælder for 11 andre spillere i truppen.

Marcus Rashford under Premier League-kampen mellem Manchester United og Liverpool på Old Trafford.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester United er angiveligt nødt til at sælge stort ud.

Intet mindre end 12 spillere kan snart være fortid i den traditionsrige Premier League-klub, hvor især ét navn springer i øjnene.

Ifølge engelske Daily Express er Marcus Rashford nemlig en af de spillere, hvis fremtid er usikker i United.

Spekulationerne kommer sig af reglerne om Financial Fair Play, der ifølge Express er grunden til, at United bliver nødt til at lade så mange spillere gå, før de kan købe nye ind.

ESPN mener at vide, at United har et loft på omkring 870 millioner kroner, efter man i de første to år af Erik ten Hags regime har brugt næsten 3,5 millarder kroner på spillere.

Derfor skal der sælges ud, hvis United vil handle dyrt ind. Og her er Marcus Rashford en af dem, der kan være på vej væk.

Også selvom han sidste år skrev under på en ny, femårig kontrakt.

Udover Rashford, der altid har spillet i Manchester United, nævnes også Raphael Varane og Anthony Martial, der begge har kontraktudløb til sommer, som nogle af dem, der skal væk.

Aaron Wan-Bissaka, Harry Maguire, Victor Lindelöf, Scott McTominay og Christian Eriksen har alle kontraktudløb i 2025, og United vil overveje tilbud, hvis der kommer nogle.

Godt nyt i United: Mount tilbage – trio gør fremskridt

Det samme gælder for Casemiro, Donny van de Beek, Jadon Sancho og Mason Greenwood.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P