Premier League

Danish dynamite! Arsenal-talent kanonerer syv gange

Danske Chidozie Obi-Martin er efterhånden på alles læber, og lørdag skrev det unge stjerneskud endnu et kapitel til den fantastiske historie, som han indskriver sig i på Arsenals akademihold. Danskeren lavede nemlig hele syv mål, da de unge ‘Gunners’ vandt 9-0.

Det engelske fodboldforbund vil gafle Chido Obi-Martin fra DBU og Danmark.
Foto: Arsenal.com

De unge kanoner var brandvarme, da Arsenal lørdag slog Norwich med hele 9-0 i den engelske U-18-liga.

Især danske Chidozie Obi-Martin gjorde sig bemærket på ny, da danskeren fandt nettet hele syv gange.

Den 16-årige angriber havde scoret fem gange til halvleg, men han var ikke færdig. I det 64. minut scorede danskeren nemlig sit syvende og sidste mål, som sendte hans måltotal for sæsonen op på 28.

Obi-Martin har allerede indskrevet sig som den mest scorende U-18 spiller i en enkelt sæson i Arsenals historie, og efter alt at dømme, bliver det en rekord, som de fremtidige ‘Young Gunners’ får svært ved skyde til sænk.

På trods af den voldsomme sæson, som danskeren leverer, ligger Arsenals U18-hold på nuværende tidspunkt blot på tredjepladsen i ligaen, hvor Chelseas talenter indtager førersædet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P