LaLiga

Athletic-stjerne udsat for racisme i Atletico-sejr

Atlético Madrid slog lørdag aften Athletic Bilbao på Metropolitano. Desværre var det ikke fodboldspillet, der løb med overskrifterne, da en ny racisme-sag i spansk fodbold udsprang.

Nico Williams fejrer sit mål ved at pege på sin hudfarve, efter han blev udsat for racistiske tilråb.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er en ubegribelig ondskab, der huserer på lægterne i spansk fodbold.

LaLiga bliver ved med at kæmpe med racistiske tilråb fra fans, der chikanere spillerne. Lørdagens brag mellem Atético Madrid og Athletic Bilbao var ingen undtagelse.

Denne gang var det Athletics unge kant Nico Williams, der var offer for de racistiske tilråb, hvilket fik ham til at stoppe spillet i en kort periode. Senere i kampen fik han igen en hovedrolle.

Det var nemlig Williams, som blev Athletics enlige målscorer i 3-1 nederlaget til Atlético.

Og da det unge stjerneskud scorede, jublede han ved at pege på sin arm for at signalere sin hudfarve til de fans, der havde chikaneret ham kort forinden.

Men målet og modstanden overfor chikanen var ikke nok for Athletic, da mål af Rodrigo de Paul, Ángel Correa og et selvmål af Unai Simon sikrede hjemmeholdet alle tre point på Metropolitano.

Kampen var en direkte duel om fjerdepladsen i LaLiga, der sikrer adgang til Champions League, og det var derfor vitale tre point som hjemmeholdet høstede.

Med sejren indfinder Atlético sig nemlig på fjerdepladsen, hvor de har hele seks point ned til netop Athletic, der får svært ved at spille sig i Champions League ovenpå nederlaget.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P