Hvornår lukker transfervinduet i sommeren 2024?
I sommeren 2024 åbner transfervinduet på ny, og der kan igen handles på kryds og tværs af fodboldligaerne verden over. Om en handel lykkes eller ej kan blive afgjort af, hvornår det enkelte lands mulighed for at handle lukker, så hvornår lukker transfervinduet i sommeren 2024 egentlig?
‘Hvornår lukker transfervinduet i sommeren 2024 egentlig?’
Sommerens transfervindue står for døren og er åbnet i langt de fleste lande. Handlerne blæser derudaf, og derfor er det ganske relevant at se nærmere på, hvornår transfervinduet lukker.
Transfervinduets lukkedag varierer nemlig fra land til land – eksempelvis lukker transfervinduet i Danmark klokken 00:00 natten mellem den 2. og 3. september, mens det i flere store ligaer lukker allerede den 30. august.
Og det kan få afgørende betydning for, om en given handel ender med at gå igennem eller falde til jorden. Tit og ofte handler det om at have is i maven og slå til i sidste øjeblik, og derfor ser vi her nærmere på, hvornår transfervinduet lukker i sommeren 2024 i en række europæiske lande.
Hvornår lukker transfervinduet i sommeren 2024?
Europæiske topligaer:
- England – 30. august 2024
- Spanien – 30. august 2024
- Tyskland – 30. august 2024
- Frankrig – 30. august 2024
- Italien – 30. august 2024
- Danmark – 2. september 2024
Lukker i august eller tidlig september:
- Island – 13. august 2024
- Finland – 26. august 2024
- Sverige – 26. august 2024
- Skotland – 30. august 2024
- Holland – 2. september 2024
- Norge – 2. september 2024
- Bulgarien – 2. september 2024
- Portugal – 2. september
- Ungarn – 3. september 2024
Lukker sent:
- Kroatien – 5. september 2024
- Slovakiet – 6. september 2024
- Ukraine – 6. september 2024
- Belgien – 6. september 2024
- Polen – 6. september 2024
- Slovenien – 7. september 2024
- Tjekkiet – 8. september 2024
- Schweiz – 9. september 2024
- Grækenland – 11. september 2024
- Tyrkiet – 13. september 2024
- Serbien – 13. september 2024
Kilde: FIFA
Hvornår åbner transfervinduet i sommeren 2024?
Som det blev nævnt indledningsvist, så varierer det også, hvornår transfervinduet åbner i de respektive lande.
Det vil for nogle klubber betyde, at man kan komme tidligt ud af starthullerne og måske lokke en profil til klubben inden en konkurrerende klub fra udlandet.
Alle de europæiske transfervinduer er dog åbnet for sommeren 2024, og der er derfor fuld gang i transfermøllen, inden bolden igen ruller i de respektive ligaer. Gå på opdagelsen i de seneste transferrygter her.
Superligaen ændrer logoet: Vil sikre et moderne udtryk