3F Superligaen

Lyngby-belgier før Vejle-gyser: Forventer en tæt kamp

Lyngby kan lige under nedrykningsstregen, hvis fredagens modstander fra Vejle Boldklub tager tre point med hjem til Østjylland. Hjemmeholdets belgiske forsvarsspiller glæder sig til kampen.

Lyngbys Lucas Lissens og FC Nordsjællands Christian Rasmussen under superligakampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub på Right To Dream Park i Farum søndag den 18. februar 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kun to point adskiller Lyngby Boldklub og Vejle Boldklub før fredagens kamp i Kvalifikationsspillet i 3F Superliga.

Der mangler kun seks kampe af sæsonen, og derfor bliver fredagens udfald vigtigt for begge mandskaber, hvis drømmen og Superligafodbold efter sommer skal vedblive.

Lyngbys nyankomne belgier Lucas Lissens ser frem til opgøret fredagens gyser mod Vejle, og glæder sig særligt til at træde ind på Lyngby Stadion.

– Det bliver en fantastisk spændende kamp, og jeg glæder mig til den her elektriske stemning, som jeg allerede har oplevet nogle gange på Lyngby Stadion, udtaler Lucas Lissens til Lyngbys hjemmeside.

De fem seneste opgør er endt med en pointdeler, men sidst mandskaberne krydsede klinger var tilbage i november, hvor Vejle vandt 1-0 i Nørreskoven.

Lyngbys Lucas Lissens og FC Nordsjællands Christian Rasmussen under superligakampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub på Right To Dream Park i Farum søndag den 18. februar 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Og det bliver også tæt fredag aften, forudser den 22-årige midterforsvarer.

– Jeg forventer en tæt kamp, der kan blive afgjort på marginalerne, så det er vigtigt, at vi får fansene med os fra start af. De kan være med til at de små ting går vores vej.

Lucas Lissens kom til Lyngby fra Anderlecht i Belgien i vinters. Han er noteret for syv optrædener i den kongeblå trøje.

Kampen fløjtes op klokken 19 og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P