Championship

Andersen og QPR sparker Leicester i Premier League

Lucas Andersen kom på tavlen fredag aften, da QPR smadrede oprykningskandidaterne fra Leeds United i Championship. Resultatet betyder, at Leiceister er sikret oprykning til næste års Premier League.

Lucas Andersen får debut i Queens Park Rangers.
Foto: Queens Park Rangers

Lucas Andersen var med fra start, da Queens Park Rangers fredag aften tog imod rækkens andenplads fra Leeds United.

Et nederlag til gæsterne ville betyde, at førstepladsen fra Leicester ville sikre sig oprykning til Premier League.

Og det blev en svær aften for Leeds på Loftus Road i London. Efter otte minutter bragte Ilias Chair QPR i front, og et kvarter senere fordoblede Lucas Andesen føringen med en smuk kasse.

Leeds United fik aldrig svaret tilbage og i anden halvleg satte QPR trumf på. Her blev det både 3-0 og 4-0, og dermed blev ydmygelsen total for Leeds.

QPR’s sejr betyder, at Mads Hermansen, Jannik Vestergaard og Leicester City er sikret på at ende på enten første- eller andenpladsen i Championsip.

Dermed er The Foxes klar til Premier League til næste år, efter at være rykket ned i Championship sidste sommer.

Video: Lucas Andersen med perlemål mod tophold

Leicester spiller selv i mandag aften hjemme mod Preston North End. Leeds kan stadig nå oprykning, men Ipswich ligger et point efter The Whites, men med to kampe i hånden.

Se stillingen i Championship her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P