
Officielt: Uruguayansk landsholdslegende stopper
Fernando Muslera indstiller sin landsholdskarriere efter 133 kampe for det uruguayanske landshold.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fernando Muslera stopper på det uruguayanske landshold.
Det bekræfter det uruguayanske fodboldforbund torsdag aften på det sociale medie X.
Den 37-årige målmand er stadig aktiv på klubplan, hvor han tørner ud for Galatasaray og stadig er førstevalg.
For Uruguay har Muslera optrådt 133 gange, siden han i 2009 fik sin debut imod Ecuador i en VM-kvalifikations-kamp.
Dog har han ikke spillet en landskamp siden 2022, og det bliver nu heller ikke aktuelt.