Ligue 1

Medie: PSG har Mbappés afløser på plads

Rygterne om Kylian Mbappés skifte væk fra den parisiske storklub skaber ene masse røre om PSG’s angribersituation – men den har klubben angiveligt styr på.

Kylian Mbappé og Marcus Thuram snakker sammen efter Frankrigs kamp imod Tyskland.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kylian Mbappé kædes kraftigt sammen med et skifte til Real Madrid.

Således er PSG også ved at forberede sig på tilværelsen uden den franske verdensstjerne.

Efter sigende har klubben allerede styr på, hvem der skal være Mbappés afløser, hvis han ender i den madrilenske storklub.

Kylian Mbappé og Marcus Thuram snakker sammen efter Frankrigs kamp imod Tyskland.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Afløseren er den nyslåede italienske mester Marcus Thuram, som var med til at sikre Inter sin 20. Scudetto.

Ifølge det italienske medie La Repubblica kommer den franske angriber til at koste op imod 55 millioner euro, hvilket svarer til cirka 410 millioner kroner.

Nerazzurri vil dog nødigt se Thuram gå, da han har været fast mand på holdkortet i klubbens mesterskabssæson.

Her har den 26-årige franskmand nemlig spillet 42 kampe, scoret 14 mål og stået bag 12 oplæg siden skiftet fra Borussia Mönchengladbach i sommer.

Hvis Inter ender med at lade sit franske angriber-es forlade klubben, så er de italienske mestres foretrukne afløser Joshua Zirkzee, som spiller i Bologna.

Medie: Mbappé har skrevet under på lang Madrid-aftale

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P