Bundesligaen

Medie: Dansk Bundesliga-boss’ stjerne er på vej væk

Jess Thorup er måske snart nødt til at vinke farvel til sin målfarlige bosnier, der meldes på vej væk fra klubben til sommer.

Emerdin Demirovic fejrer sin scoring imod Bayern München.
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det bliver en hård pille at sluge for Jess Thorup og FC Augsburg, hvis Ermedin Demirovic skifter til sommer.

Den målfarlige bosnier er nemlig holdets suveræne topscorer og anfører.

Desværre for den danske cheftræner er der ugler i mosen om den 26-årige angribers fremtid – han rygtes nemlig til en Bundesliga-rival.

Emerdin Demirovic fejrer sin scoring imod Bayern München.
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg har Eintracht Frankfurt udset sig Augsburg-esset.

Dog har Demirovic stadig to år tilbage af sin aftale med Jess Thorup og co., hvorfor prisen også er skruet i vejret.

Plettenberg melder desuden, at Augsburgs prisskilt er på 25 millioner euro, hvilket svarer til cirka 185 millioner kroner.

Et salg på 25 millioner euro vil også være enormt god forretning, da klubben hentede den bosniske landsholdsspiller på en fri transfer fra Freiburg i 2022.

Under sin tid i Augsburg har Demirovic optrådt 62 gange, hvor det er blevet til 23 scoringer og 15 oplæg.

Langt størstedelen er dog kommet i denne sæson, hvor bosnieren er nummer fem på Bundesligaens topscorerliste med 15 sæsontræffere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P