Premier League

Farvel til 20 millioner hvis Ten Hag ikke indfrier mål

Erik ten Hag stirrer ind i en markant lavere hyre, hvis hollænderen og Manchester United ikke formår at opnå et meget lukrativt mål.

Erik ten Hag på sidelinjen for Manchester United.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester Uniteds Champions League-håb vakler.

Det kan vise sig at blive rigtig dyrt for klubbens hollandske manager, som stirrer ind i en markant lønnedgang, hvis det ikke lykkes.

I skrivende stund ser det også ganske svært ud for De Røde Djvævle, da klubben har 16 point op til den Champions League-givende fjerdeplads.

Erik ten Hag på sidelinjen for Manchester United.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge ESPN må den tidligere Ajax-boss gå hele 25 procent ned i løn, hvis missionen skulle fejle.

Mediet melder også at Ten Hag på nuværende tidspunkt tjener ni millioner pund om året, hvilket svarer til cirka 78 millioner kroner.

Med en lønnedgang på 25 procent ville beløbet falde til omkring 58 millioner kroner altså et tab på 20 millioner.

Foruden den presserende lønnedgang, så er der også masser af tvivl om, hvorvidt Ten Hag overhovedet får lov til at fortsætte i United.

Her har flere prominente trænernavne som Roberto De Zerbi, Gareth Southgate og endda danske Thomas Frank været oppe og vende.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Medie: Disse fire trænere kan erstatte Erik ten Hag

Under sin tid i Manchester United har den hollandske manager leveret et pointgennemsnit på 1,93 point per kamp indtil videre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P