
Medie: Fransk bomber meldes på plads i ny klub
Olivier Girouds kontrakt med AC Milan udløber til sommer, og det har MLS-klubben Los Angeles FC angiveligt lukreret på.

Olivier Giroud kan snart pakke taskerne og rejse over Atlanten.
I hvert fald er den 37-årige franskmands kontrakt med AC Milan ved at løbe ud, og en forlængelse ligger ikke i kortene.
Efter sigende har den franske landsholdstopscorer allerede styr på fremtiden, og den er at finde i USA.

Ifølge Fabrizio Romano har Giroud allerede skrevet under på en kontrakt med MLS-klubben Los Angeles FC.
Angiveligt kommer kontrakten til at binde den tidligere Arsenal- og Chelsea-profil indtil december 2025.
Således ser det også ud til, at Olivier Giroud er fortid i europæisk fodbold.
I alt har den franske målmager spillet 713 kampe, scoret 284 mål og stået bag 100 oplæg i sin karriere.
Senest Olivier Giroud var i aktion kunne han se AC Milans ærkerivaler, Inter, løfte sin 20. Scudetto.
Det kan du læse meget mere om lige her.
