Erik ten Hag opdaterer på tvivlsomme United-stjerner
Manchester United skal onsdag forsøge at hente tre point hjemme mod Sheffield United. Forud for kampen giver manager Erik ten Hag en status på flere af de spillere, der har været tvivlsomme op til kampen.
Det endte som en lang og sej kamp, da Manchester United søndag spillede sig i FA Cup-finalen.
Først efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence mod Conventry blev finalebilletten booket.
Slaget medførte samtidig flere problemer for en håndfuld United-spillere, hvilket har skabt tvivl omkring, hvorvidt de er klar til kamp igen onsdag mod Sheffield United.
Tirsdag har manager Erik ten Hag dog løftet lidt af sløret for, hvor de forskellige spillere står henne.
– Vi havde et problem med Ganarcho, hvilket er grunden til at vi tog ham ud undervejs i kampen (mod Coventry, red.), men jeg tror, at han bliver klar.
– Vi bliver nødt til at kigge nærmere på Scott McTominay i dag. Han er meget tvivlsom.
– Marcus Rashford er også tvivlsom, og så var det et problem med Bruno Fernandes’ hånd – men jeg tror også, at han bliver klar, siger Erik ten Hag ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside.
Kampen mellem Manchester United og Sheffield United fløjtes i gang onsdag klokken 21.00 på Old Trafford og kan ses på Viaplay og TV3 Max.