3F Superligaen

Oliver Villadsen efter ydmygelse: Vi smadrer dem

FC Nordsjælland fik i dén grad skovlen under AGF på Right to Dream Park i mandagens Superligaopgør.

FCN's Oliver Villadsen under Superligakampen mod AGF
foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Av, AGF

Mandagens Superligakamp mellem FC Nordsjælland og AGF udviklede sig til en regulær ydmygelse.

FCN vandt med hele 7-2 hjemme på Right to Dream Park, og hjemmeholdets Oliver Villadsen mener ikke, at resultatet er ufortjent.

– Jeg synes godt nok, at vi smadrer dem. De har én chance i første halvleg og én i anden halvleg. Puha… Det var vanvittigt, det synes jeg, lyder det fra Villadsen til Viaplay.

Der er også tid til at rose holdkammeraterne.

FCN’s norske magiker, Andreas Schjelderup, lavede tre mål i kampen, og det kaster roser af sig fra Oliver Villadsen.

– Schjelle (Andreas Schjelderup, red.) viser måske i dag, hvorfor han skal på det norske A-landshold.

– Han har genfundet melodien. Han er supergod her i foråret, det må jeg bare sige. Han er en dejlig gut, og han fortjener det, siger Oliver Villadsen.

FC Nordsjælland skal igen i aktion i Superligaen søndag, hvor duksene fra Brøndby IF lægger vejen forbi Farum.

Mortensen før Pokalfinale: Har stadig drømme i Superligaen

Kampen bliver fløjtet op klokken 16:00 og bliver vist på 6’eren og Discovery+.

Se hele interviewet med Oliver Villadsen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P