Bundesligaen

Medie: Tidligere United-træner storfavorit til Bayern-job

Bayern München er på jagt efter en ny cheftræner, og nu er det ifølge et tysk medie en tidligere Manchester United-manager, der står til at overtage Thomas Tuchels job til sommer.

Ralf Rangnick under venskabskampen mellem Østrig og Tyrkiet
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Stimen er brudt.

Bayern München kunne ikke tage det 12. tyske mesterskab på stribe, og i år gik hæderen i stedet til Bayer Leverkusen.

Tidligere på sæsonen fortalte cheftræner Thomas Tuchel, at han er færdig i den tyske storklub til sommer, hvor en ny mand skal overtage roret.

Og det bliver efter sigende en tidligere Manchester United-træner, der i øjeblikket styrer det østrigske landshold.

Ifølge det München-baserede medie TZ er det Ralf Rangnick, der er storfavoritten til jobbet som den næste cheftræner i Bayern München.

Også selvom den 65-årige tysker selv har manet rygterne i jorden.

Om det har været et PR-trick for at få opmærksomheden væk fra ham vides ikke.

Men TZ mener at vide, at Rangnick har holdt møde med Max Eberl og Christoph Freund, der begge er direktører i Bayern München.

Og allerede i denne uge kommer der styr på tingene for Bayern og Ralf Rangnick, hvis alt går efter planen.

Men en storklub som Bayern München har naturligvis en backup-plan.

Mediet melder ydermere, at Roberto De Zerbi, der til dagligt styrer slagets gang på sidelinjen for Brighton, også er på ønskelisten og er anden prioritet, hvis ikke Rangnick takker ja til jobbet.

Skuden er vendt: Mainz over nedrykningsstreg efter deler

Ralf Rangnick har tidligere stået i spidsen for klubber som RB Leipzig, Schalke 04 og TSG Hoffenheim som træner.

Han har også haft roller som sportsdirektør i Red Bull-klubberne i Leipzig og Salzburg,

Til sommer skal han prøve kræfter ved EM 2024, hvor Østrig er i gruppe med Frankrig, Holland og Polen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P