Allsvenskan

Smuk hyldest til Sven-Göran Eriksson på Gamla Ullevi

Det svenske trænerikon Sven-Göran Eriksson er alvorligt kræftsyg, og har siden den triste nyhed modtaget lovprisninger fra nær og fjern. Lørdag blev han hyldet på sin gamle hjemmebane forud for en kamp i Allsvenskan. Se den smukke hyldest her.

Sven-Göran Eriksson hyldes på stadion inden kamp
Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Sven-Göran Eriksson er alvorlig syg af kræft. Det fortalte han til omverdenen i starten af marts, hvor det lød, at han i bedste fald har et år tilbage at leve i.

I kølvandet på den triste nyhed strømmede det ind med hyldester af det 76-årige trænerikon.

I marts fik han blandt andet opfyldt en af sine drømme da han stod i spidsen for Liverpool til en showkamp på Anfield. Lørdag blev Svennis hyldet på sin gamle hjemmebane i Göteborg.

Sven-Göran Erikssons opnåede en af sine største triumfer i 1982, da han stod i spidsen for IFK Göteborg, som helt utroligt vandt UEFA Cuppen – fortidens Europa League.

Siden tog karrieren ham vidt og bredt til alverdens topklubber i Europa, og han nåede også at være landstræner i England fra 2001 til 2006.

Lørdag var han ‘hjemme’ på Gamla Ullevi, hvor han modtog fansenes hyldest forud for kampen mellem IFK Göteborg og IFK Nörrkoping.

Sven-Göran Eriksson hyldes på stadion inden kamp
Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Den gamle fodboldtræner var selv meget rørt over hyldesten.

– Jeg ved ikke, om det er regn eller tårer. Jeg tror, ​​det er tårer. Det er helt fantastisk, og jeg føler mig rørt. Det er utrolig smukt, udtaler Eriksson ifølge Aftonbladet.

Göteborgs cheftræner hedder i 2024 Jens Askou Bertlelsen, og danskerens mandskab spillede 1-1 mod Nörrkoping.

Se den flotte hyldest til Sven-Göran Eriksson her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P