FA Cup

Pep Guardiola opdaterer på udeladt Haaland

Det kom nok som et chok for de fleste, da det blev offentliggjort, at Erling Haaland ikke var en del af truppen til lørdagens FA Cup-semifinale mod Chelsea. Nu har Pep Guardiola givet en opdatering på, hvorfor nordmanden er udeladt.

Erling Haaland sidder på bænken og surmuler mod Real Madrid.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Erling Haaland er ikke en del af truppen til lørdagens kæmpebrag i FA Cuppen, hvor Manchester City og Chelsea mødes på Wembley i den første semifinale af turneringen.

Det var nok de færreste, der havde set den komme. Men Pep Guardiola forsikrer, at det blot er på grund af en skade, at nordmanden, der har været i tvivlsom form på det seneste, ikke er en del af truppen.

– Jeg tror ikke, at det er meget slemt, men han er ikke klar til kampen i dag. Jeg ved ikke, om han når at blive klar inden næste kamp, siger Guardiola ifølge Fabrizio Romano.

Det har heller ikke været lutter lagkage for norske Haaland på det seneste.

Den norske målmaskine har blot scoret fire mål i sine seneste ni optrædener for City, der senest blev sendt ud af Champions League af Real Madrid ovenpå to kampe, hvor Haaland ikke formåede at score.

Semifinalen mellem City og Chelsea spilles på Wembley lørdag den 20. april klokken 18:15 og kan ses på Viaplay og 6’eren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P