Serie A

Medie: Tidligere Arsenal-talent bliver i Italien med Isaksen

Mattéo Guendouzi var engang et af fodboldeuropas varmeste midtbanenavne. Karrieren har sidenhen taget en mindre deroute, men i Lazio har franskmanden fundet sit gode spil frem igen, og det belønnes, ifølge Fabrizio Romano, ved, at klubben henter Guendouzi permanent.

Mattéo Guendouzi og Dybala er uenige.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I 2019 blev han kåret til det 17. største talent i europæisk fodbold, da ‘Golden Boy’-ceremonien fandt sted.

Sidenhen røg han ud i kulden i Arsenal, blev solgt til Marseille og senest udlejet til Lazio.

Men karrieren har taget en drejning mod det bedre for Mattéo Guendouzi i Lazio, hvor den nu 25-årige franskmand virkelig har fundet det gode spil frem på ny.

Og det ser ud til at blive belønnet.

Ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano har Lazio nemlig aktiveret den permanente købeklausul, som italienerne har i Guendouzis kontrakt.

Franskmanden er nemlig kun på leje fra Marseille til Lazio, hvor han i løbet af sit lejeophold har udviklet sig til en vigtig brik på Lazios midtbane.

I denne sæson har Guendouzi spillet hele 28 Serie A-kampe for Lazio, hvor han har bidraget med to scoringer og tre assists.

Gustav Isaksen kan altså øjensynligt se frem til at være holdkammerat med Guendouzi en del tid endnu.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P