Findes Sanchos fremtid i United? Ten Hag åbner døren
Jadon Sancho har fundet sin form på ny i Dortmund, hvor englænderen er udlejet til fra Manchester United. Selvom de har haft deres uoverensstemmelser i fortiden er Erik Ten Hag heller ikke afvisende for, at Sancho kan vende hjem til United igen.
De var ikke glade for hinanden, inden Jadon Sancho blev udlejet.
Det var tydeligt, at der var klare uoverensstemmelser mellem Erik Ten Hag og Sancho tidligere i sæsonen, da Sancho nærmest ikke spillede i Manchester United.
Sidenhen er den engelske kantspiller blevet udlejet til Dortmund, hvor han har fundet sig godt til rette og har spillet en række gode kampe. Nu åbner Ten Hag så for, at Sancho måske kan vende tilbage til United.
– Selvfølgelig følger jeg med i europæisk fodbold og de spillere, vi har på lån i andre klubber.
– Han spillede fremragende mod Atletico Madrid, og det var generelt en fantastisk præstation af Dortmund, og det var godt, at Jadon bidrog til sejren.
– Intet har ændret sig. Vi ved, at Jadon er en fantastisk spiller, så det er ikke overraskende for os. Det er ikke hans niveau, der er problemet, afslutter Ten Hag på et pressemøde forud for Uniteds FA Cup-semifinale mod Coventry.
Det er altså ikke Sanchos niveau, der afholder ham fra at spille i Manchester United, hvilket åbner døren på klem for en fremtid i Manchester, såfremt den 24-årige englænder kan få styr på attituden.
Manchester United spiller søndag den 21. april semifinale i FA Cuppen på Wembley, hvor Ten Hags holder møder årets overraskelse fra Coventry.
Kampen kan ses på TV3 Max, Discovery+ og Viaplay klokken 16:30.