Premier League

Ingen Ivan Toney – Frank forklarer stjernens fravær

Ivan Toney var med på bænken i Brentfords seneste kamp, men lørdag er den engelske stjerneangriber gledet helt ud af truppen. Klubbens danske manager forklarer op til kampen hvorfor.

Ivan Toney og Thomas Frank taler sammen
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentford møder lørdag Luton Town på udebane i et vigtigt brag i bunden af Premier League.

Men selvom der er gode nyheder for The Bees – blandt andet at anfører Christian Nørgaard er tilbage på bænken – så er mandskabet uden Ivan Toney.

Den engelske angriber så hele kampen på bænken, da Brentford i sidste runde vandt over Sheffield United, da han var småskadet.

Til lørdagens kamp må han se til fra lægterne.

For Toney er gledet ud af truppen, det forklarer Thomas Frank i timerne op til kampen.

– Desværre har skaden taget lidt længere tid end vi troede. Hvis det var en playoff-finale, ville han have spillet, men det er det ikke, det er én af fem kampe, udtaler den danske manager til klubbens egne kanaler.

– Vi vil give ham den bedste chance for at blive 100 procent klar. Jeg håber, det bliver næste uge mod Everton, slutter Frank.

Syv point adskiller Brentford med Luton på den forkerte side af nedrykningsstregen, og der er derfor utrolig vigtige point på spil, når de to hold mødes lørdag klokken 16 på Kenilworth Lane.

Kampen kan ses på TV3 Max og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P