NordicBet Ligaen

AaB’s oprykning venter på sig – Fredericia slår Hobro

AaB havde muligheden for at sikre sig oprykning til 3F Superligaen, hvis Fredericia havde tabt point mod Hobro lørdag. Men det Fredericia vandt, og dermed lader oprykningen i Nordjylland vente på sig.

Fredericia og Hobro kæmper om bolden.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Der var nok en del tilhængere af AaB, der sad og håbede på, at Hobro IK ville udligne i de døende minutter.

Men sådan gik det ikke, da FC Fredericia gjorde rent bord og tog alle tre point i Hobro med en 1-2 sejr.

Havde Fredericia tabt point, ville AaB kunne have sikret sig oprykning til Superligaen, såfremt nordjyderne vinder deres kamp på søndag mod Kolding.

Men Fredericia havde andre planer.

Først gjorde Sofus Berger det til 0-1 efter 17 minutter. Sidenhen udbyggede Gustav Marcussen føringen, da han i det 72. minut gjorde det til 0-2.

Der kom dog en del spænding i opgørets afsluttende fase. I det 89 minut lavede Mikkel Fischer nemlig selvmål, hvilket gav Hobro, og garanteret en masse AaB-fans, tro på tingene.

Kampen sluttede 1-2 til Fredericia, og dermed må AaB vente lidt endnu på oprykningen, selv hvis de går hen og slår Kolding på søndag.

Men AaB får med stor sandsynlighed muligheden for at sikre sig oprykningen mod netop Fredericia.

De to hold mødes nemlig på torsdag i Fredericia, hvor der er gode chancer for, at der er en oprykning på højkant.

Se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P