3F Superligaen

Skuffet Kadrii: Vi kriger i hele anden halvleg

Baskhim Kadrii var frustreret over, at han og holdkammeraterne smed sejren dybt inde i overtiden.

Bashkim Kadrii var anfører for OB mod Randers FC i Superligaen.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Tre minutter før tid jublede OB-spillerne som gale. De troede.

Men Mads Enggård fra Randers ville det anderledes, og det skuffer den nye OB-anfører Bashkim Kadrii.

– Vi kommer foran igen, og så tænker man endelig har vi den. Vi er lige ved at tage sejren med.

– Jeg synes, vi kriger okay og har noget okay spil, men det er måske fair nok med uafgjort, siger han til TV3 Sport.

Den rutinerede OB-angriber har lidt svært ved at forstå, hvad der skete til sidst, hvor Randers får udlignet.

– Jeg føler, vi har okay styr på det efter vores mål. Der kommer et langt indkast, og der er en markering, som slipper, og så står han fri på bagerste.

– Det skal vi selvfølgelig gøre bedre, siger han.

Baskhim Kadrii roser fynboernes indsats, som han føler, at de kriger rigtig godt. Tingene går bare ikke OB’s vej.

– Indsatsen var okay i dag. Det er bittert her til sidst, når vi er foran.

– Det er svært i øjeblikket. Vi kæmper med det, men jeg føler, vi viser, at vi kriger i dag og vi går til den. Så præstationen var fin i dag, siger han.

OB kan komme i problemer, hvis både Randers og Lyngby vinder deres kampe i denne runde. I det tilfælde vil fynboerne ligge på en delt 11. plads. Og til nedrykning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P