Liverpool er blevet for nemme indrømmer Klopp
Den afgående Liverpool-manager finder en Rocky-reference frem dagen efter exittet fra Europa League.
Det er blevet for nemt at spille imod Liverpool.
Det mener Jürgen Klopp som den seneste måneds tid har set sit mandskab ryge ud af FA Cuppen og Europa League. Samtidig har de tabt et skridt eller to i kampen om mesterskabet.
Ifølge den karismatiske tyske træner handler det nu om at finde tilbage til rytmen og mande sig, hvis de skal have en chance for at vinde Premier League denne sæson.
Det gør Klopp klart dagen efter det samlede nederlag til Atalanta i Europa League.
– Vi bliver nødt til at blive det mandskab, som ingen gider møde igen. Vi har gjort det for nemt at spille imod os, og det skal vi ændre.
– Der har ikke været nogen sæson, hvor jeg har tænkt: “Vi skulle have vundet der, vi skulle have gjort det”. Det er en del af det, og man skal håndtere det, siger han, inden en gammel filmklassisker bliver hevet frem.
– Det handler aldrig om, hvor hvor mange slag du får. Men det handler om, hvordan du håndterer dem, siger Klopp.
Liverpool møder i weekenden Fulham på udebane i en kamp, der skal vindes, hvis de vil holde trit med Arsenal og Manchester City.
Klopp tror fortsat på holdets chancer i den tætte mesterskabskamp til trods for et par smuttere de seneste uger.
– Jeg tror, at hvis vi vinder alle vores kampe, er der gode chancer for, at vi bliver mestre. Vi skal måske kun vinde fem, det er der ingen, som ved, siger han.